Overraskende nok, jo: Iron Man er ret praktisk anlagt.

Han er ikke en superhelt helt som de andre; han er noget for sig selv. Hans “superkræfter” består af et blændende teknologisk intellekt, en ordentlig røvfund penge og derudover en ret høj grad af charme og selvtillid. Han er ikke født på en fjern planet som Superman. Han er ikke blevet bidt af en edderkop som Spider-Man. Han har ikke været udsat for stråling af forskellig art som De fantastiske fire og Hulk, osv. osv.

I den forstand minder Tony Stark, (aka Iron Man) mest af alt om Bruce Wayne (aka Batman), men de er alligevel meget forskellige. Hvor Bruce Wayne forsøger at holde sin identitet hemmelig, er selviscenesættelse en af Tony Starks mest yndede beskæftigelser. Fælles for dem er, at de ikke naturligt besidder evner, der gør dem til superhelte – det er deres attitude og deres teknologi: Boys with toys, det er, hvad de er.

Og det bringer os tilbage til det med det praktiske. Hvis Tony Stark skal i super-kostume, skal han medbringe en dragt af jern, som tilmed er læsset med alskens high-tech våben og gadgets. Batman plejer at have et transportmiddel inden for relativ nærhed, som han kan skifte forklædning i – man er vel lidt blufærdig. Iron Man har pakket det hele ned i en lille kuffert, som han kan have med i byen. Og på trods af navnet, er den vist ikke lavet af konventionelt jern. Den kan tåle tæv fra de fleste og den ruster ikke. Det er jo også det mest praktiske…

Grunden til at denne post kommer nu, er selvfølgelig at jeg langt om længe kom af sted og fik set Iron Man 2 – og dommen lyder: Hvis man kunne lide Iron Man 1, vil man sikkert også kunne lide denne efterfølger. Det er helt igennem mere af det samme. Fart og tempo, imponerende kampe, letpåklædte girls, og fuld fart på action-karrusellen. Det er positivt – men ikke udelukkende. For “mere af det samme” kan hurtigt blive til “for meget af det gode,” og det synes jeg Iron Man 2 til tider bliver. Tony er lige lovlig excentrisk. Stark er tilpas charmerende i 1′eren, men nu er det blevet for meget af det gode, syens jeg. Han kører konstant i det røde felt, og når dårligt at trække vejret imellem sine replikker.
Et andet sted, hvor filmen lider lidt af metaltræthed er, at vi bliver introduceret til S.H.I.E.L.D. i denne film, men bare alt for overfladisk…

Helt overordnet: en god action-film, som leverer det, den skal, men som ikke ender i min DVD-samling.
Måske venter jeg bare på Marvel: Ultimate Alliance-filmen…. Kom så med den! Jeg vil se alle de damer og herrer arbejde sammen i et superhold!

Ja, der sker ikke meget herinde, men jeg synes alligevel, jeg ville dele dette med håbet om, den vil sprede lidt varme tanker i denne kolde, grå weekend…

Kiss, kiss, bye, bye…

Helle Helle kommer fra Lolland. Hun har gået på Maribo Gymnasium. Hun blev student i ‘84. I fredags (d. 8 jan.) vendte hun tilbage for at fortælle eleverne på MG om sin forfattervirksomhed – og nogle hemmeligheder om et par af hendes tekster.

Hele skolen havde læst et par Helle Helle tekster forud for besøget og vi havde analyseret i hoved og… jah… vi havde analyseret meget.

Og så kom dagen, hvor Helle Helle skulle fortælle. Hun holdt en god times oplæg om et par af sine noveller og et par af sine romaner, og hun fortalte om, hvordan det var at blive analyseret, når nu det man gerne ville bare var at skrive.

Personligt syntes jeg foredraget var enormt spændende. Det er jo ikke hver dag, man får lov til at komme inden for i tankerne på den, der har skrevet noget, man har læst. Jeg ved godt, at Helle Helle naturligvis har prøvet det før, og kun fortæller det, hun vil, men jeg faldt for det, og syntes det var en rigtig god oplevelse.

Eleverne tog det lidt blandet; mange havde svært ved at forlige sig med, at der ikke skulle være noget symbolsk i teksterne, når nu de selv (og deres dansklærere) lige havde læst netop sådanne symboler i teksterne… Dog er det min fornemmelse, at holdningen til foredraget var overvejende positivt.

Og så kom der et stort smil på dansklærernes læber, da Helle sagde til publikum:

Dansklærerne har altid ret

Iøvrigt roste hun sine lærere på MG (som der stadig var en del til stede af), for at have været med til at inspirere hende til at skrive og læse. Det må da siges at være en cadeau til dem

Inden jul var jeg på fototur en weekend efter det havde sneet, og det var egentlig planen, at jeg ville dele billederne med alle, men som så ofte før med planer, gik det ikke som det skulle. Men her er de. Først på turen stod solen højt, og vejret var flot, selvom det var meget koldt. Senere blev det lidt overskyet, og så forsvandt magien lidt fra billederne; her er de bedste:

Så er jeg jeg atter tilbage på bloggen efter en tur til Paris. Jeg havde gang i noget forsøg med at komme på nettet og skrive lidt om aftenen dernede, men jeg havde lidt bøwl med internettet på telefonen. Vores værelse lå lige i udkanten af hotellets WiFi, og så var iPhonens modtagelse ikke helt god nok til en konstant forbindelse. Derfor kommer hele turen nu i korte træk her:

Søndag tog vi af sted til Hamborg, hvor vi havde en enkelt overnatning på et hotel inden vi skulle med flyveren mandag formiddag. Turen derned og opholdet på hotellet var forholdsvis begivenhedsløs – præcis som sådan noget skal være.

Turen fra Hamborg til Paris mandag gik også smerteftit, og turen fra lufthavnen ind til Paris ligeså, så det vil jeg egentlig gøre mere ud af.

Vi ankom til hotellet om eftermiddagen mandag. Det var et lille, meget moderne hotel. Det var et rigtig lækkert værelse med alt, hvad der til hører.
Efter vi havde pakket ud, gik turen til Notre Dame. Der var så mange turister, at det hele druknede lidt i blitz og snakkende turister. Det er lidt ærgrerligt, for det kunne ellers nok være en rigtig god oplevelse.
Efter Notre Dame tog vi af sted til Chapelle Sct. Michelle, som skulle være den flotteste kirke i Paris, så den måtte vi jo også se. Til at begynde med, var der ikke meget at komme efter, og vi var en anelse skuffede, indtil vi kom en etage op og fandt, hvad det gik ud på! Der var en stor sal med enormt høje vinduer mosaikker, der beskrev hele biblen i billeder. Der er end 1500 scener udført i bitte små mosaikker – det var flot.

Tirsdag:
Der lå en lille park i nærheden af, hvor vi boede, og der var vi på besøg inden vi gik hver til sit: Camilla skulle på museum og jeg skulle i Eiffeltårnet (C var ikke meget for at komme derop, så vi delte os op for at nå det hele). Hen på eftermiddagen – efter jeg havde stået et par timer i kø til tårnet – mødtes vi igen og spiste lidt frokost, og så fik vi ellers vand. Det regnede helt vildt i omkring en time, og så var det overstået; det var lidt træls mens det stod på, men det gik jo også…

Ud på eftermiddagen tog vi op og så Sacré Coeur og slappede af med udsigten og kirken og gik bare og hyggede
Vi fik en plads på en restaurant på toppen af bjerget, og så kom der endnu et regnskyl – men vi sad i ly og spiste og drak og var glade.

Onsdag:
Der står i Politikens “Turen går til….”, at man skal komme tidligt, hvis man ikke skal stå for meget i kø til Louvre — Så vi stod tidligt op og tog af sted. Og ganske rigtigt: Ingen kø
Vi fik set det man skal og så gik turen videre til Champs-Élysées på trætte fødder.
Om eftermiddagen sejlede vi en tur på Seinen i en time med en bus-båd- nogen af og syntes nok det var mere spændende end andre, men jeg syntes det var en god oplevelse

Torsdag:
Turens sidste dag stod på besøg i Operaen, shopping i Lafayette, og så gik turen hjemover igen.

Så er jeg endelig blevet færdig med at skrive til turen; det tog sin tid, men nu er den her, og nedenfor er et udpluk af de mange, mange billeder, jeg tog.

Jeg planlægger – endnu en gang – at vende tilbage til bloggen, men det kommer i små bidder. Først faldt jeg over den her, som jeg lige ville dele…

Bliv her nu ikke hele aftenen

Jeg er tilbage på Facebook…

Jeg hoppede oprindeligt på, fordi det så spændende ud. Og jeg hoppede af igen, fordi jeg fandt ud af, at jeg havde sagt god til nogle betingelser, jeg alligevel ikke kunne/ville være med til. Det var af rent principielle årsager, at jeg – med megen besvær – fik slettet min konto igen…

Men nu må jeg så bøje nakken og acceptere, at det altså er her det sner… Og nu da jeg står for at skulle flytte langt være fra… Ja, alt… Syntes jeg det måtte være en smart måde at holde kontakten ved lige rundt om i landet…

So without further ado:

Christian Højgaard Mohn

Opret dit badge

I dag havde jeg min sidste undervisningstime på Korshøjskolen: 7.a. biologi… Det var samtidig min eneste time i dag, så jeg var tidligt hjemme.

Nu er der kun tilbage at tage til translokation i morgen og sidste skoledag på fredag. Så står den på sommerferie, Paris, flyting og forberedelse forud for skolestart i Maribo til august

Så sidder jeg igen på Ebsens Hotel i Maribo. Jeg har fået et andet værelse denne gang, da jeg kun er mig selv. Det er ikke så skævt, som det andet (se tidligere post). Det er i samme hyggelige stil, som resten af hotellet, så det er alletiders.

Jeg er hernede fordi jeg skal til noget intro-møde i morgen, og så skal jeg se på et par lejligheder på onsdag, så det bliver lige til en “mini-ferie” på Lolland.

Og i den forbindelse har jeg været ved at lave lidt rescearch, nu da jeg skal til at være her mere permanent, og lad mig bare sige (med det forbehold, at jeg ikke får det dårligt i løbet af nattten): Der ligger en ganske udmærket pizza joint lige om hjørnet

Vi var i Maribo for at se på en lejlighed og for at se lidt nærmere på omgivelserne, så vi tog en nat på Ebsens Hotel i byen, og det var alletiders. Der var god service fra rare og venlige mennesker, prisen var overkommelig og stemingen var meget hyggelig.

Der var altså ikke noget at komme efter, og vi kan sagtens finde på at booke et værelse dér igen en anden gang.

Men… Gulvet var så skævt, at jeg synes, jeg bliver nødt til at dele det

Hermed en lille video: